De seneste måneder har været hårde. Så glæd jer til en lang smøre om hvad det vil sige og have hest 🤥.

 

Hesten der ikke vil præstere optimalt

Jeg har ejet Lansing gennem 5 år. Udefra set er han drømme hesten, så smuk, så ridelig og den nemmeste i alt håndtering og så gør det heller ikke noget at han springer som en drøm. Vi købte Lansing som knap 5 års. Han havde deltaget i hingstekåring som 3 års, nummer 4 til 4 års championatsfinalen, og han blev nummer 9 til 5 års unghestechampionat i Herning i Marts måned. Lansing har fået 10 i ridelighed flere gange så virkelig en skøn hest.

 

Lige efter 5 års stævnet i Herning overtog vi ham. Virkelig en rigtige barbie hest, så sød og så lækker. Han sprang som en drøm, men efter ganske kort tid begyndte han at være bange for mange af springene, og i stedet for at det hele var en leg, blev det nærmere en kamp at få ham rundt. Jo mere jeg prøvede at trykke ham frem, jo mere stod han i mod. Min træner og jeg tænkte at det var fordi han var reddet prof før, hvor rytteren virkelig er skarp og effektiv, og det kunne jeg selvfølgelig ikke i en alder af 15 år.

5 års kamp

Det har så været vores “problem” lige siden. Ridning skal være sjovt og ikke en kamp, det har altid været mit motto, og især efter jeg fik Lansing. Gennem de 5 år jeg har haft Lansing har vi reddet 125cm klasser fra han lige var fyldt 6 år, og indtil November her 2022. Hver gang vi lige nåede at ride en 125cm klasse eller 3, så begyndte Lansing igen og synes alle springene var farlige, og det blev umuligt at komme rundt på en bane. Jeg var lyn hurtig til og tænkte – Han mangler selvtillid. Så vupti ned og ride LC et par gange, som selvfølgelig var ganske nem, men han stod lidt imod alligevel nu hvor jeg tænker tilbage på stævnerne, men efter et par LC’er, så red vi Lb, La også vupti et halvt år efter red vi Mb igen. Hver gang kom det tilbage og han blev bange for springene, men vi nåede lige det skridt længere end sidste gang.

Når Lansing fungerede var han helt fantastisk og en drøm at springe på!🥰

Der må være noget galt

Første gang han begyndte at være bange for springene, tænkte vi ikke over at der kunne vær noget galt, men nærmere at han var ung. Da dette var sket et par gange, nævnte vi det for dyrlægen der ordnede hans tænder, og han blev gennemgået i kroppen uden der var det store. Vi har haft ham tjekket for mavesår, smertelindren i ryggen, diverse massage, fysioterapi, laser terapi, elektro terapi osv. De eneste kliniske tegn var at han var spændt i hans balle muskler, lænden og stod lidt skævt i hoften. Men altid ultra smidig og så flink at ride dressur på. Jeg havde dyrlægen ude flere gange, for der måtte jo være noget i vejen.

Jeg var gennemgik mange muligheder. Så måtte det være min ridemåde, som skulle ændres. For jeg troede ellers at jeg havde sådan ok forstand på hesten biomekanik, og hvordan man rider hesten på en fair måde uden for meget pres, men der skulle i hvertfald ske ændringer for det fungerede ikke det vi gjorde nu.

Dømt af dyrlægen

Efter dyrlægen havde været ude og se Lansing over flere gange uden at finde problemet kom dyrlægen med en ny ide. Han ville blokere begge bagben, og se om der kom en forbedret reaktion. Da han så mistænkte gaffelbåndet for at være skadet, men der var ingen hævelse eller særlig smerte ved palpering.

HOLD nu op en lækker hest jeg fik at galoppere og springe et par enkle spring på. Da hans bagben var blokeret😅. Ergo måtte der jo være noget galt. Senere samme dag kom dyrlægen igen og scannede hans bagben. Vi skulle se om hans bagben var dødsdømte som springhest. Heldigvis var der ingen skader at se, men begge gaffelbånd var noget udvisket i fibrene, og det var lidt svært for dyrlægen at se hans sener tydeligt. Derfor fik vi blokeret Lansing bagben fra koden og ned, for at udelukket om de udviskede gaffelbånd havde en betydning eller ej. Desværre havde det en betydning.

Vi er så heldige og bruge en meget ærlig og dygtig dyrlæge. Dog er det selvfølgelig også hårdt og få at vide, men han konkluderede at Lansing havde kronisk irriteret gaffelbånd. Fordi det havde stået på i så mange år, så tvivlede han på, at det kunne fikses.

Færdig som stævnehest

Ergo Lansing var færdig med ridning på højere end maks LC niveau i både dressur og spring. Endnu et dilemma var jeg sat i. Til sommer skal jeg starte på studie og Belondo har vi stadig. Det ville resultere i utrolig meget tid, som skulle bruges på to heste, som reelt set ikke må det store. Skulle jeg så sælge Lansing? Dette var det mest logiske bud, men hvem ville kunne nøjes med at springe maks 1 meter, på en hest, hvor det er det nemmeste i hele verden? Alle og enhver ville da lige sætte det 1 hul mere op, og så et mere. Det samme ville da også ske i dressuren, og når jeg tydeligt kunne mærke det i galoppen, at han ikke kunne sætte ordentlig af med bagbenene, så ville jeg ikke kunne nænne og se ham få ondt igen med en anden rytter.

Aflivning?

Det ville næsten være næste bud, men det ville jeg slet ikke kunne nænne. Han havde jo som sådan ikke ondt ondt i det daglige, måske lidt øm i de muskler som overkompensere, men intet slemt. Det er også bare tidligt at pensionere en 1o årig hest, som hverken er halt eller lignede.

Få hjælp fra de bedste

Jeg er selv en kæmpe nørd, og når man vil være klogere så må man hellere opsøge dem der ved mere. Derfor har jeg haft fat i Fiona fra Equitec, hvor jeg har lært en masse om elektroterapi. Det er så fedt at se hvordan hun nørder hele hestekroppen, og rygtet siger at hun har fået mange heste godt igang igen som rideheste. Så allerde inden dyrlægen var ude havde jeg fat i hende, om hun kunne se noget på Lansing. Hun kunne finde en masse spændninger, men kunne ikke lokalisere hvor de kom fra.

Efter dyrlægens dom tog jeg fat i hende igen. Det er så fedt at denne verden også kan være fyldt med en masse fantastiske mennesker, som bare gerne vil hjælpe og lære mere om de kære dyr. Fiona synes det lød mystisk at der ikke var noget at gøre, og sendte links til en dyrlæge som hun havde hørt en masse godt om fra Tyskland. Han skulle eftersigende næsten være en legende inden for dyrlæger.

Et sidste forsøg

Vi fik booket en dyrlæge tid ved Mark Koene i Hamborg. Allerde ugen efter havde de en tid til os.

Så en tidlig tirsdag mogen kørte mig og min mor afsted mod Tyskland med Lanse. Selve turen derned gik stærkt. Lidt over middag ankom vi, og jeg gik en tur med Lanse så han kunne få strukket sine ben.

Dyrlægen kom og så Lansing blive mønstret og allerde indenfor ganske kort tid var han næsten sikker på diagnosen. Den danske dyrlæge havde ret. Kronisk irriteret gaffelbånd på især højre bagben.

Mark var genial til at forklare os situationen. Det svare til os mennesker som oplever at deres hænder sover, fordi der er nogle nerver som bliver trykket i håndledet, da der ikke er speciel meget plads. Det samme gælder i hestenes bagben, og hvis der engang har været en overbelastning af senen som ikke har fået lov til at hele ordentlig, så er der kommet en del arvæv omkring senen, som fylder for meget og trykker på nerverne, som dermed er grunden til Lansing har smerter.

 

Hans bud var det samme som den danske dyrlæge, sælg hesten eller pensioner den. Efter lidt tid nævnte han så også at man kunne operere hesten, og få den tilbage i sporten uden smerter. Tak Mark, kunne du ikke havde startet med at sige det😜. Så der stod jeg fyldt med tåre i øjnene og kiggede på min kære uvidende hest. Mark fortalte om den simple operation, som var ret normal. Der var minimale ricisi og hesten ville hurtigt være tilbage i sporten igen. Få minutter efter kom kirurgen, og snakkede med Mark. Det var lige før de ville have opereret Lansing samme dag.

Afsted til Tyskland igen

Vi fik en tid allerede 3 dage efter. Så torsdag eftermiddag kørte vi Lansing derned igen, og fredag morgen blev han opereret. Pyha det var været nogle hårde uger. Først at få af vide ens kæreste lille hest ikke kunne være rigtig ridehest, mange spekulationer på hvad vi skulle gøre, og derefter få at vide at man kunne gøre noget, som 70+% af gangene er en succes resten af tilfældene bliver  hestene foldheste for livet.

Man har et ansvar for sin hest

Selv om jeg voksen på papiret (20 år), så var det langt nemmere da man var lille og ens forældre altid bestemte og styrrede slagets gang med alle vigtige beslutninger, men nu er rollerne byttet om. Det er mig med mest erfaring og viden indenfor hestene. Selvom  vi valgte operationen, så har det ikke være nemt at holde ved beslutningen, for tænk nu hvis der gik noget galt. Var det kun for min skyld at hesten blev opereret og ikke også for ham? Det er trods alt kun mig der ønsker at ride stævner. Tvivler i hvertfald på at hesten hellere vil ride stævner, end at være længe ude på folden med sine beste venner. På den anden side kunne jeg heller ikke have god samvittighed, hvis han bare blev opgivet, og kunne havne i nogle forkerte hænder. 5 år har jeg alligevel brugt sammen med ham, og han er mit hjertebarn, selvom det har været op ad bakke med alle de nedture pga hans bagben. Han er en sensitiv lille prins, der endelig har åbnet sig op for mig. Jeg skylder ham at give ham en chance!

Vellykket operation

Den sidste tot græs i lang tid.

Heldigvis gik operationen godt, og vi kunne allerede hente Lansing hjem tirsdag middag. Jeg skyndte mig hen til Lansing boks på hospitalet. Han stod bare med helt små øjne ind mod væggen. Han løftede knap sine øre da jeg kom og kaldte. Efter et par minutter gik det langsomt op for ham, at jeg var der og han skyndte sig over til mig ved lågen på boksen.

Dog var det tydeligt at han ikke helt var sig selv, først efter 5 minutters tid, vågnede han op i sine øjne, og ville bare kløes.

Man fik helt følelsen af, at han var deprimeret og forvirret. Ville vi nu forlade ham igen, eller ligesom om han manglede en forklaring på situationen.

 

 

Min største støtte er helt sikkert min mor, selvom hun ikke selv er rytter, så er hun en rigtige dyreelsker. Lansing er også stor fan af min mutti.

Så var det hjem!

I det Lansing så traileren lyste han helt op, og hans øjne blev kæmpe store og glade. Hele turen hjem kunne man nærmest mærke glæden i Lansings øjne på videoovervågningen af traileren. For normalt er han lidt stresset over at køre i trailer, men ikke denne gang. Dog var glæden i hans øjne ikke til at tage fejl af, da han endelig efter 4 timer kom hjem i sin egen boks. Han skyndte sig der ind, og var igen den dejlige og glade Lansing uden diverse spændninger i ansigtet.

Nu må han nøjes med at kede sig de første 14 dage, men heldigvis har han et vindue han kan kigge ud af og følge med. Det bruges flittigt!.

Så skal der nussede og optimeres på den lille hest

De første 14 dage står på total boksro, og derefter 4-6 uger på sygefold og kontrolleret motion. Så der går en del uger inden han kan komme ud og hygge sig med sin bedste ven B. Det er mit valg at han skulle i gennem det her forløb, så er det også mit ansvar, at han får det som blommen i et æg. Derfor står jeg også uden en hest og ride på de næste mange uger. Så tiden skal bruges fornuftigt. Jeg har taget nørde brillerne på, og der skal læses en masse om laser terapi, optimering af heste og ikke mindst elektroterapi. Samt Lansing skal nussede og vores bånd til hinanden skal styrkes. Så den tid der skulle være brugt på ridning bruges på Lansing i stalden. Det er vildt at mærke hvordan hans krop arbejder. Jeg kan efterhånden de fleste muskler på heste kroppen, og deres funktioner. Så det er vildt at kunne lave en sammenhæng mellem det hele, og føle hvordan det går fremad. Så nørderiet er virkelig igang! Men jeg savner allerde nørderiet ved ridning og udviklingen man oplever sammen med heste. Det er bare ikke det samme fra jorden. Heldigvis har jeg en masse skønne skønne elever jeg kan underviser hver evig eneste uge. Så må jeg nøjes med at være på sidelinjen og se deres udvikling, og glæde mig endnu mere til at komme på ryggen af Lansing igen.

Pt skiftes der bandager, leveres laser behandlinger og elektroterapi til den kære hest ❤️.

 

Giv hesten en fair chance

Nu krydses der fingre for at Lansing kan komme tilbage i sporten og have en fest. For os var det helt klart chancen værd at køre til Tyskland, for vi fik formentlig en ridehest med hjem igen. Det er nok ikke sidste gang vi køre derned, hvis vi står i lignende situation. Jeg tror nærmere vi ville gøre det noget før og ikke vente så mange år og behandlinger inden!

Skal jeg lave flere indlæg omkring hele genoptræningsperioden? Optimering med hesten, og andre nørdede indlæg?