Vær’så god, endnu et blogindlæg! 💖

Der er gået lidt tid siden sidste indlæg. Den ærlige grund er simpelhen at tiden er fløjet afsted. Min overskydende tid er forsvundet. Her er blot en lille opremsning: Ridning, studie, laser projekt, forsøg, litteratursøgning, dissektion af hest, kurser og meget mere. Det skal i nok hører flere detaljer om på et senere tidspunkt.

Dagens emne kan hurtigt blive et varmt et, måske endda kogende. Så i skal huske på at det her er min holdning, og at der findes flere tusindende forskellige måder at have dyr på. Det bedste af det hele, er at hesten ikke ved den kan bo anderledes, den overvejer ikke engang hvordan nabohesten har det 😎.

Nyt syn på tingene 🧐

Da jeg var mindre var det fedeste at ride, jo flere heste jo bedre. For det vigtigste var, at jeg skulle være genial til at ride! Denne holdning har ændret sig over tiden. Ridning er det vildeste sammenspil mellem hest og rytter, og min top priotet er at hestene er glade, og har lyst til at være sammen med mig.

Vi har alle den her ene hest, som bare ændre en. Jeg har to. Lansing og Belondo.

Lige præcis de her to beste kammerater.

Mærk hinanden!

Belondo er den hest i verden, som er nemmest og aflæse. Kort sagt han siger fra med det samme! Vi har pænt sagt været gennem alt sammen. Ligefra en Belondo, som er stukket af på Rømø strand( fordi han opdagede at der rent faktisk var vand, lige da jeg ville hoppe op på ham, også løb han ellers til langtbortistan), til de fedeste ridestævner, som equitour, men især også at kunne ride på tur med begge heste, og Belondo er med på at være verdens bedste håndhest. Vi skal heller ikke glemme alle de gange, hvor Belondo ikke vil med ind fra fold, eller hver evig eneste dag, hvor han bare ikke kan vente med at komme på fold. Det bedste af det hele, er dog at sidde i hans boks, og se ham spise sit ynglings hø, mens vi studere hinandens sind. Det er altså bare min favorit beskæftigelse.

Han er bare den smukkeste fyr 💖

Selvtilliden skal frem! 🐎

Nu har jeg efterhånden set rigtig mange forskellige heste, og noget af det vigtigste for mig, er at hestene er trygge og har selvtillid. Jeg har aldrig skænket det en tanke, men jeg kan gøre alt med mine. De er efterhånden blevet iskolde. Ligegyldig hvad jeg giver dem af en opgave, så er de klar. De tvivler ikke på mig, og modsvarende gør jeg ej mod dem.

Jeg kunne tidligere slet ikke relatere til heste man ikke kunne stole på, og alle de kampe som mange ryttere står med. Ingen af mine har været nemme, men de stoler blindt på mig, og jeg aflæser dem konstant. Derfor har jeg aldrig overvejet en hest kan være dum, eller træls osv.

Kan en hest hade en? 🤨

Tidligere var jeg også sikker på at Lansing hadede mig. Jeg var faktisk overbevist om det i flere år. Dog har jeg indset at han nok ikke hader mig, men han er sindsyg sensitiv. Hans hjerne er hele tiden på overarbejde. Lansing er også bygget utrolig korrekt, og burde bare kunne blive en verdensstjerne. Derfor har jeg ikke kunne forstå, hvorfor han bliver ved med at være så stram og syret til i hele kroppen, selvom han får vildt mange massage behandlinger, og vi faktisk kun rider løsgørende ridning, så er han stadig spændt.

Så tænker man son den ansvarsbevidste rytter som man er. Ergo jeg må gøre noget forkert. Men Lansing er også bare en af de heste, som man skal tilpasse sin ridning til. Alt hvad der virker på den “normale” hest, virker overhovedet ikke på ham. Det ser måske pænt ud på ham, men følelsen er helt forfærdelig.

 Her er et eksempel. Vi skulle ud og ride en tidlig morgen, og man kunne bare se Lansing tænke “Det sker ikke” Det ligner måske en normalt billede, men det er tydeligt at hans kære små øjne nærmest popper ud af hovedet på ham.

Jeg har været med i et testforsøg ved en underviser ved navn Susan Helaney. Nogle vil måske kalde hende lidt alternativ, jeg vil kalde det nørderi. Det har været helt vild fedt at være med! Det primære fokus skulle egentlig være på min opstilling, men det endte med at blive sekundært, for Lansing skulle simpel lære at slappe helt af. Han er så sensitiv. Eksempelvis hvis man sætter sig ind i boksen til Lansing, så bliver han helt frustreret. Han aner ikke hvad han skal gøre med sig selv. Ergo han kan simpelhen ikke finde ud af hvad personlig rum er, og bare slappe af. Det er det samme når vi sadler op, han er rigtig svær at connecte med. Det er ligesom om han ikke rigtig kan være 100% tilstede. Den selvtillid og ro det kræver, den findes ikke hos ham.

Det er også derfor jeg elsker det her billede. Bare det at han prøver at opsøge kontakt, og tør at klø mig. Det billede her, det er et tegn på succes for mig og Lansing.

Det her billede er også en af de gode billeder, hvor han tør at opsøge mig, men man jab se han er lidt spændt.

Her er også en af de gode billeder, han slapper af og føler sig sej 🤟🏻.

Han er også bare en superstjerne.

Vi er på rette vej!

Så vi er kommet på hårdt arbejde, og han er blevet bedre, men jeg havde ikke gættet for bare 2 år siden, at jeg ville synes det fedeste i verden var bare at kigge på hesten. Men det er det blevet. Jeg har faktisk også en dag i ugen, som jeg kalder treatment day. Der rides hestene ikke, men der tages termografi, også behandles de, med laser osv på udsatte områder, og der massageres godt, og kroppen analyseres. Lansing elsker det. Han er langsomt begyndt at bløde op, og ligesom slippe og trække vejret dybt. Bare det at han er begyndt at “tigge” om at blive kløet, ser jeg som et godt tegn.

Her er et billede fra treatment day 😃.

Aflæs hesten!

Jer der har heste kender sikkert også denne situation: I har en veninde/ven der gerne vil med ud at ride, det er i princippet også fint, men sådan en som Lansing, han kan slet ikke rumme det. Selve rideturen veninden/vennen får er fantastisk, Lansing gør sit bedste, men man kan bare se hans små øjne popper lige en tand mere ud af hans ellers så skønne hoved. Så næsten hver gang jeg har en veninde med ude ved hestene, så rider vi en god skridt tur, også må Belondo ofre sig. Han er meget stærkere mentalt, selvom han kan være en rigtig bølle ham B, så er han også bare en guttermand. Det er ligesom om, hvis jeg sidder på ham, og min veninde tager Lansing, så skal Belondo skabe sig hele turen rundt, og når han skaber sig, så kan man intet gøre. Så hedder det vi bakker gerne ind i biler, eller ned i grøfter, også er lille Lansing lettere i panik, også kommer vi ingen vegne. Eksempelvis var vi ude i Frederikshåb plantage. Vi red ude i nogle søer, og vupti, så gad Belondo ikke gå et skridt mere. Jeg tror vi stod ude i søen i minimum 15 minutter, jeg kunne intet gøre. Men hvis det er modsat og jeg rider Lanse, så er der ingenting, så tøffer Belondo bare med, og Lansing nyder det maks.

Omlægning af ridning!

Derfor har jeg også lagt min ridning om. Jeg har selv taget et kursus i anatomi af hesten, og kombineret med min viden og opsøger af viden omkring LLLT(laser behandlinger osv) og hvordan kroppen reagere. Så er jeg kommet så meget længere. Min ridning er blevet så teoretisk, og jeg rider nærmest rundt uden noget som helst pres på hestene. Der er måske en snert af hippie i mig, men jeg kan også hilse og sige, min kære Belondo har altid, som i altid været en stiv hest, de første 30 minutter var så træls. Nu kan jeg hilse og sige, han ikke har været stiv til en eneste ridetur det seneste 1, jeg har faktisk kun haft gode træninger, selvom han rides mindre, så er han endnu bedre, og på trods af at han snart runder de 16 år.

Belondo er også mester i at se lidt fornærmet ud, men man kan ikke andet end at grine af ham, for hans humør kan ændre sig på sekunder, men han er der altid for en. Bare de der små ting, med at han altid følger med mig rundt i ride hallen, han behøver overhovedet ikke at blive trukket i tøjlen, han går bare med.

Også bare det blik her han kan sende. Det er like “Oh nope, det sker ikke!” Også 2 sekunder efter er han arghh okay!

Det samme gælder Lansing, han er blevet så fantastisk, og modig!

Trylleri!

Skal i ikke lige hører var det magiske trick er? Jo da, her kommer det. Tænk på hesten som en banan, alle har ført den før, udvendig tøjle til indvendig ben, men det er de færreste som rent faktisk rider efter det. Punkt 1 er bare at få hesten lige. Så det er her bananen kommer ind i billedet, mærk efter, hvor er hestens skuldre, de er faktisk rigtig rigtig ofte på afveje, og når de er det, så kan hesten ikke sænke halsen, og løfte ryggen. Hovedets position er underordnet, det er resultatet af hvordan kroppen arbejder, for hvis man trækker hovedet ind, så har du allerede tabt, for så får du aldrig hesten til at bruge sig rigtigt, også den vil vige for tøjlen, og enten forsvinde bag tøjlen, eller slå fra hver gang du ændre noget med tøjlen. Mit mål med hestene, er at de skal stole på min hånd, og bare følge med hver gang jeg tager i tøjlen. Det har taget tid, og det kræver sindsyg meget overskud mentalt, men det har også resulteret i at hestene kun levere gode ridetur, og det bedste af det hele, jeg skal ikke bruge nogle kræfter på at ride dem. For mig handler ridning ikke om det skal være hårdt, for hvis det er hårdt for dine hænder, så tænk på hestens mund, som er et meget mindre område, som dermed får en meget større tryk end hvad du føler i din arm. Hvorimod dine ben er det lidt en modsat sag. Efter jeg har skåret en hest op, har jeg set hvor stort et område det er, der hvor vi har benene placeret. Der er så mange fedtlag, og generelt laget som absorbere “slaget/trykket” fra dine ben er så stort, så de mærker ikke trykket ret hårdt, men til gengæld så er det vildt hvor lydige hestene er. Der er ikke noget behov for sparke med fuld kræft, men hvis en hest er hypersensitiv for benene, så er det jo heller ikke ligefrem godt, så kan det godt tyde på mange spændninger i gjordleget, og et højt stress niveau. Det kan jeg også se på Lansing, han er ikke bange for benene overhovedet, men hvis jeg lægger et stort tryk med benene, så spænder han helt op i kroppen, det er et tegn på at han ikke slapper af, og stresser når jeg rider med ekstra ben. Så vi skal en skridt tilbage, og få ham helt tryg ved benene, for det er da synd for ham, at Lansing skal blive “bange” hver gang jeg lægger ben på. Så har det den modsatte effekt.

Her er mit ynglings billede. Os alle 3 sammen.

Nå nu tænker jeg da også vi kom vidt omkring. Ridning er en lang process, og det absolut vigtigste er at du som rytter har det sjovt! Du vil udvikle dig hele tiden, og opnå mere viden. Det vigtigste er at du har en fest, og god selvtillid. Jeg ser så mange ryttere, som går rundt med dårlig selvtillid, og der ødelægger og har ødelagt så mange rideture både for mig, men også for utallige ryttere rundt i verden. Så lige mind dig selv om, hav det sjovt og hav en fest!!! For du er mega sej.

Der sker nemlig ofte det når man opnår ny teoretisk viden, så indser man at man har lavet noget rod med hesten, som måske ikke er optimal. Husk på at du er under udvikling, og at hesten ikke ved det er forkert. Men for dælen hav det nu bare sjovt og nyd rejsen sammen med din hest. Hele vores kultur bliver simpelhen nød til at bevæge os væk fra at nedgøre os selv, til at peppe os selv op. Man må gerne være ego, men kun så længe du bliver gladere og får mere selvtillid!