Så er efteråret rigtig kommet igang! 😝
Det er mørkt når man står op, og inden man har fri igen fra arbejde, så er mørket ved at lægge sig igen. Det er efterhånden længe siden sidst. Jeg beklager, men ugerne er simpelhen fløjet afsted! Den ene dag tager den anden, og vupti så er ugen gået.
I år har jeg æren af at have et sabbatår. Egentlig skulle jeg havde arbejdet ved min far 5 dage i ugen (Han har et tømrefirma), men jeg er simpelhen endt ud med at undervise så meget at jeg er sat ned til 3 dage i ugen, for at kunne nå det hele. Det er virkelig gået stærkt her de senest måneder, og er oppe på og undervise godt min 15 timer i ugen. Så tiden går stærkt.
Hvad vil det sige og være en god træner!
Halvdelen af min undervisning foregår ude på en rideskole, hvor jeg har hele springafdelingen og 4 normale elevhold. Dermed har jeg også et større ansvar for elevhestene og deres trivsel. Dengang jeg selv var elevrytter tænkte jeg ikke det store over, hvor svært det egentlig måtte være og stå inde på midten og undervise. Min ridelære var jo nærmest min gud, og det var jo min store drøm og være lige så sej som hende!😃
Nu hvor man selv er endt inde på midten, så fortjener mine tidligere ridelærere virkelig en stor klapsalve. Det er en kunst og kunne formidle den svære ridekunst til nybegyndere. Jeg har gennem flere år undervist privat enetime, og det er så fedt og lækkert og kunne nørde alle detaljerne! Ligegyldigt om det er spring eller dressur, så er det altid en fest.
Elevundervisning er væsentlig sværere end privatundervisning
Dette er i hvertfald min opfattelse. Længe har man ikke regnet elevunderviserne for det store, alle kunne da stå inde på midten og sige lidt til børnene. Vupti vupti, også kørte det da bare. Det var umelbart også min opfattelse, men hold nu op den har ændret sig. Jeg har altid været ganske god til børn, og hestene har aldrig været et problem, men når man smækker 6 unger på et hold, og vupti nu skal i og jeres forældre lære og ride/sadle op og håndtere heste 😅. Det kan virkelig være et projekt.
De første måneder var det virkelig en oplevelse, forældrene kunne snildt finde på og stå og undervise deres egnebørn. De kunne finde på at sige noget total modsat af hvad jeg stod og underviste inde på midten. Dette resulterede i en masse forvirrede børn, der ikke kunne andet end at kigge efter deres forældre.
En blanding af at være kontant, men følsom
Alle har prøvet og have hende den trælse og strenge træner. Ridesporten er ofte kendt for at have en masse sure trænere, som ikke kan andet end at råbe og skælde ud. Det er jo ikke måden man skal lære at ride på. Tænk lige på de kære små heste, som skal rende rundt og høre på en negativ tone dag ud og dag ind. Det går ikke, men det er en balancegang. For det hjælper heller ikke noget at jeg som underviser ikke går ind og siger “hey det her er ikke i orden”. Det kræver sit mod og gå ind som “ung”(20årig) underviser og skulle sige til forældrene, at her er det mig som bestemmer. Samtidig også skal huske at langt langt de fleste af forældrene ikke er inde i hesteverdenen, og anser ridning som en ydelse som de betaler for. Dermed føler de ofte, at de skal have en stor indflydelse på hvordan undervisningen, og ikke mindst hvilke heste, deres barn skal ride på.
Hestene skal være glade og afslappede og ikke sure og irriteret. En glad hest, er en god hest og lære at ride på.
Med tiden kommer rutinen
Nu har jeg været igang ude på rideklubben siden foråret, og alt kører som det skal. Alle ungerne er virkelig kommet ind under huden på en. De er så skønne hver og en. Man vil nærmest gøre alt for dem, men som ridelære er mit job og lære ungerne hvordan man holder hestene glade, og ikke mindst at holde tungen lige i munden. For 6 unger der suser rundt på nogle søde ponyer, det er et projekt. Men når man ser dem sejre, og vokse sig modige og hestekyndige. Det er den vildeste succes. Alle de timer som bliver brugt på undervisning, giver virkelig pote i min egen ridning. For når man skal ned og undervise på begynder niveau, så bliver man virkelig nød til og skære ridning ud i pap.
“Hvordan drejer du egentlig hesten?” Det er jo ikke bare og tage i indvendig tøjle næ nej. Der er 3 steps!
- Tænk hvor du skal hen
- Tryk med modsatte ben af den vej du skal
- Guide med den tøjle til den side du skal til
Det er virkelig en opgave og skulle forklare det til børn helt ned i 5 års alderen så de kan overskue opgaven, og hvis nu ponyen ikke er helt med på opgaven, så kan det blive et projekt, for det går jo ikke og sige “Du trækker bare til” eller “Slå den en i røven med pisken” nej vel, den løsning er sjældent den optimale, selvom man kan føle det er den nemmeste løsning. Så skal børnene ikke lære at det er i orden og slå hestene!
Stort ansvar overfor hestene
Som underviser er det også vores ansvar at passe på hestene. Så hvis der kommer en hest ind til springtræning en dag, som går fint rundt, men evt springer mere stift eller skævt end den plejer, eller en elevhest, som måske har en dårlig dag. Så er det mit ansvar og skuffe en betalende klient, og sige, hey, intensiteten nedsættes væsentlig i dag. For hesten virker ikke på toppen. Det kunne være ingenting, men det kunne også være noget. Især de kære elevhest, der er altid nogle favorit heste. Alle vil ride på dem, men som underviser, så er det mit job og sørge for at lige præcis favorit hestene bliver skånet mest muligt. Da de i nogle perioder helt sikker vil blive belastet mere end andre, og dermed trække det tunge læs.
Det er heldigvis endt sådan at alle mine elever kan ride på stort set alle hestene. Så elevhestene kan nøjes med at gå gennemsnitligt en gang om dagen. Den største succes som træner, er at kigge på glade og veltilpasse heste, om det så er elevheste eller private er ligemeget, men glæden der stråler ud af kroppen på hestene er ikke til at tage fejl af!
Ligesom på ovenstående billeder. Jeg har valgt kun at lægge billeder op med mine egne heste, og mig selv, for ikke at udstille nogen, som måske ikke ønsker og blive lagt ud på nette. Men det her med at man kan tage hestene ud, og bare være sammen med dem. Det er det fedeste i verden. Man går ikke til ridning, man går til HEST!
Flyvende Lansing
Nu hvor jeg bruger så man timer på at undervise, så er tiden til hestene, faktisk lidt knap, dog er min søster en stjerne og hjælpe mig når jeg ikke kan nå dem. Dog er Lansing og jeg kommet ind i den fedeste periode. Han har aldrig været mere modig, og ikke mindst haft en større ja-hat. Alt er bare en fest, jeg slutter altid rideturen af med det største smil på læben 😃.
De kære heste er knus elsket!
Ros jeres undervisere
Det jeg egentlig ville med det her opslag, er at give jer et indblik i hvilke problematikker, man står med som underviser. For hvis i efter en ridetime står med en lidt træls følselse af dagens ridetur. Så husk lige at jeres ridelære er 3 gange så skuffet, over (ridelærens) præsentation, som man måske er overfor sin egen. For som ridelære, skal man trække en masse kort op af lommen, og udvikle ryttere, men det er en process. Der kræver så meget tilstedeværelse og mod, fra rytteren side af. Denne sport kan ikke sammenlignes med nogen anden. Så næste gang i ser jeres ridelære, om det er hende i elevskolen, eller den dygtige berider. Så lige sig tusind tak for deres hjælp, og alt deres viden. For vi har så mange fantastiske ridelærer rundt om i Danmark, så knokler røven ud af bukser for at gøre jer bedre. Alle jeres sejre er også jeres ridelæres sejr! 🥳. De gør de ikke for pengene, men for glæden ved at lære fra sig!
